Pædagogik

Steinerskolerne

Steinerskolerne er for alle og bygger på et livssyn om “det hele menneske”. Det betyder, at undervisning og indlæring er tilrettelagt nøje efter barnets alder og udviklingstrin. Det betyder også, at undervisnings- og indlæringsmetoder adskiller sig fra traditionel undervisning, som de fleste kender fra folkeskolen. For eksempel lægges der i Steinerskolerne – foruden de klassiske fag som dansk og matematik – stor vægt på kreative og kunstneriske fag som musik, billedkunst, idræt og håndværksfag.

Engelsk- og tyskundervisningen begynder i 1. klasse. Undervisningen tager også eleverne på en rejse gennem menneskets kulturelle udvikling. Når undervisningen stimulerer det hele menneske, er det almentopfattende på Steinerskolerne, at vi får sunde mennesker.

Pædagogikken bygger på en tredeling mellem menneskets fysiske, psykiske og åndelige udvikling. Denne tredeling ses i strukturen af fagene, men også i selve undervisningen. Erfaring og undersøgelser viser nemlig, at vi bruger forskellige evner på forskellige stadier i vores liv, og denne grundtanke er baggrunden for pensummets opbygning på Steinerskolerne.

Om Rudolf Steiner 

Rudolf Steiner var en østrigsk filosof, forfatter og arkitekt, som levede fra 1861 til 1925. Han uddannede sig i en naturvidenskabelig retning, men ved siden af studierne var han optaget af det humanistiske og læste en række af hovedværkerne inden for den tyske filosofi.rudolfsteiner

Han blev optaget på Den Tekniske Højskole i Wien og fik til opgave at udgive Goethes naturvidenskabelige skrifter. Steiner fortsatte sit arbejde ved Goethe- og Schiller-arkivet i Weimar og tog en doktorgrad i filosofi.

Med kombinationen af sin både naturvidenskabelige og humanistiske baggrund var han optaget af forskellene mellem den stærke materialisme i tiden og det spirituelle. Det førte til grundlæggelsen af en filosofisk retning, antroposofien, som betyder ”viden om mennesket”.I 1907 skrev Rudolf Steiner et langt essay om uddannelse og spirituel videnskab, hvor han beskrev de grundlæggende faser i et barns udvikling, og hvordan man ved at tage hensyn til disse faser kunne skabe en sund tilgang til barnets uddannelse. Det var forstadierne til Waldorfpædagogikken (steinerpædagogikken) som han udviklede videre. Pædagogikken tager altså udgangspunkt i det enkelte barns alder og udvikling og bygger mere konkret på en tredeling, der skal tage højde for elevens tanker, følelser og vilje. Derfor er der for eksempel stort fokus på at skabe oprigtig begejstring for hvert enkelt fag, så undervisningen er vedkommende og ikke føles som nødvendig tvang.

I 1919 blev den første skole etableret i Stuttgart i tilknytning til cigaretfabrikken Waldorf Astoria. Deraf navnet Waldorfpædagogikken. Direktøren, Emil Molt, havde nemlig allerede formået at samle de nødvendige midler og tilladelser til at starte en skole, og han opfordrede Rudolf Steiner til at grundlægge en skole for både funktionær- og arbejderbørn. Waldorf bruges den dag i dag som navn for Steiners pædagogik.

 

Pædagogiske overvejelser på vores skole

Eleverne fremstiller selv deres lærebøger ud fra den fortællende og levende undervisning, der på den ene side følger en undervisningsplan og på den anden side løbende tilpasses den enkelte klasse og den enkelte elevs behov. Pædagogikken er videreudviklet, så den svarer til vores tid. Eleverne er aktive deltagere i læreprocessen. Derfor bruges ingen standardiserede lærebogssystemer. Indholdet af undervisningsplanen er tilrettelagt således, at eleverne får kundskaber om, og kan indleve sig i det, som de ud fra deres aldersmæssige udvikling har brug for.

Den bærende idé i Steinerpædagogikken er troen på det enkelte menneskes uendelig muligheder.Når eleverne begynder i skolen har de et, om end ubevidst, stærkt behov for at lære, blive mere og mere menneske, realisere noget individuelt og stort, kort sagt at blive skabende i ordets fulde betydning.

Kundskaber er ikke mål i sig selv, de er først og fremmest midler til at udvikle mennesket i dets vilje, følelse og tanke, så eleverne efter endt skolegang kan gå ud i livet som hele mennesker.

Al undervisning i Steinerskolen skal være kunstnerisk anlagt. Eleverne arbejder meget med kunstneriske discipliner i alle fag, hvilket dog ikke betyder, at de skal uddannes til kunstnere. Det kunstneriske er et element af undervisningen for at udvikle deres lyst og evne til at lære.


Efter skolen

I en skole, som ikke kun udvikler intellektuelle færdigheder, har man mulighed for at udvikle kompetencer som samarbejdsevne, kreativitet og evne til at tænke projekt- og procesorienteret.

At arbejde koncentreret med mange forskellige fag, som vægtes ligeværdigt, giver eleverne en indsigt i egne evner, som mange voksne først erkender adskillige år efter deres skoletid. På Steinerskolerne er det naturligvis også vigtigt med de intellektuelle fag, og de elever, som søger videregående uddannelser, har ingen problemer med at følge en uddannelse.

Ekasamensfri skole

På en Steinerskole giver vi ikke karakterer, og eleverne går ikke til eksamen. Tanken er, at eleverne skal lære for livet, og fordi de oplever det som meningsfuldt, ikke fordi de skal opnå høje karakterer. En anden fordel ved dette er, at eleverne kan tænke frit. Den frie tænkning er højt prioriteret. Lærerne ser selvfølgelig alle elevarbejder, men i stedet for at give karakterer skriver de individuelle vurderinger. I hvert fag skriver læreren en udførlig vurdering af elevens personlige udvikling og indlæringsfremskridt.

Steinerpædagogikken retter sig efter børnenes og de unges udviklingsfaser. Derfor er det ikke kun boglige fremskridt, som er vigtige, men også udviklingen i de disciplinære, kunstneriske og sociale kompetencer. Lærerne søger at have fokus på alle disse dele, såvel i deres undervisning som i vurderingen af den enkelte elevs styrker og udfordringer.
På Steinerskoler vurderes eleverne altså ud fra deres samlede præstationer og fremskridt. Den faglige præstation kan imidlertid til hver en tid tages ud af vidnesbyrdet og omsættes til en almindelig standpunktskarakter.

Hvordan er det at gå på en Rudolf Steiner Skole?

Vi kan anbefale at læse Thomas Uhrskovs interviewbog “Leve Helheden” (eBog her)

Citater fra bogen:

“Er du klar over, at 40 procent af eleverne i min gamle klasse er blevet selvstændige? Og det er næppe fordi, de ikke kan få et almindeligt job – det er fordi de er blevet gjort interesseret i livet.”
Ulrik Bing, iværksætter og tidligere elev på Vidarskolen

“Eksamensfrie skoler, som eksempelvis steinerskolerne, er klart at foretrække, og husk lige, at lærdom og viden ikke udspringer af eksaminer, men af undervisning og studier.”
Steen Hildebrandt, professor i ledelse ved Handelshøjskolen i Århus

“Når du begynder at forstå, at alting hænger sammen, og når du får respekt for, at forskellige måder at gøre tingene på er ligeværdige, så bliver du bedre til at navigere i komplekse sammenhænge. ”
Cecilie Cornette, psykolog og tidligere elev på steinerskolen i Odense

“På en steinerskole er der altid noget, man er supergod til. Jeg var ordblind, men det betød blot, at lærerne fokuserede endnu mere på det indholdsmæssige i mine stile. Jeg blev opmuntret til at skrive, selv om jeg havde problemer med stavningen, og i dag er det ikke forkert at sige, at jeg er blandt de mest skrivende i Alka.”
Anne Lindeskov, kgl. kapelmusiker, tidligere elev på steinerskolen i Kvistgaard og Vidarskolen

“Jeg tror at det er i overskolen, man høster alt det, som er sået i grundskolen. Det er vigtigt at runde af og gå til vejs ende. Der er intet, man ikke kan nå bagefter – også selv om der ikke er karakterer.”
Anne Black, designer, tidligere elev på steinerskolen i Odense