Optagelse

Optagelse

Optagelse begynder med et udfyldt optagelsesskema.

Det giver skolen og jer det bedste udgangspunkt for den efterfølgende optagelsessamtale, hvor både barnet og forældrene møder klasselæreren.

KOM DA FORBI:) 

Det er muligt at aftale individuel fremvisning af skolen, efter forudgående aftale.

Du er altid velkommen til at kontakte kontoret vedrørende evt. spørgsmål på tlf.: 3295 8838 eller mail: kontoret@steinerskole.dk

Søskendegaranti

Vi bestræber os på at yde søskendegaranti.

Søskendegarantien betyder, at søskendebørn kommer forrest på en evt. venteliste til de klasser man ønsker plads i.

Dette betyder, at det kan forekomme, at der ikke kan tilbydes plads i alle ønskede klasser på én gang, og at der må ventes på ledig plads i de fuldt optagede klasser. Vi gør vores absolut bedste for at tilbyde hele løsninger til familier.

Bemærk, at søskendegarantien ikke betyder garanteret optagelse. Alle der søger ind på skolen følger samme optagelsesprocedure og det kan forekomme, at vi også i en søskendeflok ikke kan tilbyde plads til alle familiens søskende.

Økonomi

Skolen har garantikapital som sikkerhed for skolens bankforpligtelser i Merkur Andelskasse.

Hver familie indskyder 15.000 kr. på skolens konto, når det første barn begynder i skolen.

Det indskudte beløb tilbagebetales den førstkommende september efter familiens sidste barn forlader skolen.

Hvis I har spørgsmål omkring forældreindskuddet, er I naturligvis velkomne til at kontakte skolens
kontor på kontoret@steinerskole.dk eller telefon 3295 8838 mandag til torsdag kl. 8.15-12.00.

Værd at vide inden optagelsen

Optagelsesgebyr 1300 kr
Éngangsbeløb, dækker grundlæggende materialer givet på skolen 
Lån af lockerskab og nøgle dertil 300 kr
Kun for 4. klasse og opefter. Éngangsbeløb. Vær opmærksom på, hvis skab bules, skrabes eller på anden måde ødelægges vil erstatningspligt blive pålagt.
Kontant forældreindskud 15.000 kr
Éngangsbeløb per familie uanset antallet af børn her. 
Skolepenge, 1. barn, per 1/3 2017 1596 kr
Skolepenge, 2. barn, per 1/3 2017 1392 kr
Skolepenge, 3. og øvrige børn gratis
Månedlig beløb, opkræves med girokort per mail.Vi henstiller til, at der tilmeldes betalingsservice. Det letter vores administration betragteligt. Ved for sen betaling tillægges rykkergebyr på 100,00 kr.Ved gentagende udeblivende betaling udmelder vi barnet fra skolen. Søskenderabatten gælder kun for skolebørn – ikke børn fordelt mellem skolen og børnehaven.
SFO 1025 kr
Mad i SFO 200 kr
Månedlig beløb, opkræves sammen med skolepenge hver måned.Tilmelding til SFO er bindende for hele skoleåret.
Musikundervisning – obligatorisk fra 3. klasse og op 400 kr
Gratis i 3. klasse. Betaling kun fra 4. klasse og op.  Månedlig beløb, opkræves sammen med skolepenge.Skolen har et begrænset antal violiner til rådighed for leje (180 kr/md). Vær indstillet på selv at købe eller leje instrument. Instrument type aftales med klasselæreren og musiklærerne.
2 årlige arbejdsweekender – skolepligtig lørdage
Forældrene forventes at deltage med mindst 1 og gerne 2 forældre ved arbejdslørdagene.
  
5 årlige årstidsfester – skolepligtige lørdage, se årskalender
Det forventes at familien prioriterer at deltage ved skolens årstidsfester. Skolen er eksamensfri og elevernes optræden ved festerne er deres fremlæggelse af tillært stof. Samtidig er det ved årstidsfesterne at skolens kultur og fællesskab skabes.  
Udflugter og lejrture – spørg læreren, hvad i skal forvente

 

Venteliste

Optagelse på venteliste til fremtidige BH KL årgange koster 250 kr.

Beløbet opkræves, når vi har modtaget jeres ansøgning og oprettet barnet i vores elevsystem.